Ørndrupmark 14A, 7960 Karby

Exceptionel liebhaverejendom med panoramaudsigt og 25 ha jord

Beskrivelse af ejendommen
Ejendommen er opført i 2006 og har et samlet boligareal på 433 m2, et lækkert orangeri på 38 m2 som binder beboelsen sammen med den 138 m2 store garage. Den skønne ejendom er i særdeleshed opført i lækre materialer med sans for detaljerne.

Beliggende på en fantastisk grund på 25 ha og med jord ned til fjorden. Ca 20 ha heraf er agerjord og dermed støtteberettiget.

Adgangen til ejendommen sker via en indkørsel med hyggelige bedlamper, der byder velkommen til et hus opført i kvalitetsmaterialer.

Fra den store hall er der direkte kig igennem huset, og den storslåede fjordudsigt er således det første man møder. Fra hallen er der til den ene side adgang til kontor samt 3 skønne opholdsstuer en suite, i den ene stue er der brændeovn. Derudover separat spisestue med franske døre til de øvrige stuer.
Fra hallens anden side er der adgang til et 42 m2 stort køkken - alrum med smukt designet Jacob Jensen inventar og alt i hårde hvidevarer og tilbehør. Fra køkkenet er der direkte udgang til terrasse med 180 graders udsigt over fjorden.

I den modsatte længe af huset er der indrettet et stort soveværelse med walk in og stort lækkert badeværelse. Her er et bryggers afsnit med skabsarrangement, og der er ligeledes indrettet et praktisk og rummeligt grovkøkken/viktualierum. Børneafdelingen byder på 3 rummelige værelser med eget badeværelse.

Fra fordelingsgangen/bryggersafsnittet er der udgang til orangeriet, som samtidig er bindeled til den store isolerede garage med 2 elporte, hvor der er masser af plads og muligheder.

Omkring alle bygninger er belagt med i alt 465 m2 Herregårdsfliser og der er opsat 56 udvendige lamper.

Materialebeskrivelse
Der er gulvvarme overalt i huset, som iøvrigt opvarmes med jordvarme (Roth og jordvarmeanlæg Nibe Fighter 1320), dog ikke gulvvarme i garage. I huset er der varmegenvindingsanlæg, Nilan CTS 600 varmeveksler, der er centralstøvsuger, Frithof Futura og alarmanlæg, Dimmer 600 RC samt IHC el-installation.

Loftsbeklædning i de store opholdsrum er med akustik gipsloft, Brændeovnen i stuen er af mærket HVAM 440, træ/alu vinduer og døre, dog plastvinduer i væksthus. Inventar i køkken er et LIFA Jacob Jensen design køkken i hvid højglans og med bordplade i Canadisk valnød, eltårn nedsænket i bordpladen og Vola 3 3 l cooker vandvarmer.

Gulvbelægning i alle rum er hhv. trægulve, egefiner samt 50x50 cm changerende italienske klinker.

Facaden er opbygget i teglsten fra Unica vilanova fra Randers tegl.
Tagdækning af keramisk skiffer, Oietra Ceramica - Italien.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.