Skolebakken 13, Sundby Mors, 7950 Erslev

Højt beliggende og velholdt ejendom i røde sten med stor garage med plads til lift og værksted.

Her er mulighed for at flytte lige ind med en 1. sal der er helt nymalet og med nye tæpper på gulvet. Stueplan er ligeledes klar til indflytning og her skal især det rummelige badeværelse fremhæves, og at der er gulvvarme i entre, badeværelse, køkken og stue.

En rummelig entré byder dig velkommen indenfor, her er masser af skabsplads og et praktisk bord arrangement. Der er et stort badeværelse med klinker fra gulv til loft og en muret bruseniche. Depotrum som også indeholder et kondenserende naturgasfyr fra 2013 og med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Ved siden af badeværelset er der et lyst værelse med terrasse dør til vestvendt terrasse.
En forbindelsesgang samler huset med en fin trappe til 1. sal, under trappen er der et delvist kælderrum, som er helt perfekt til opbevaring af sodavand og kolde øl. På vej ind i køkkenet er der et depotrum/kosteskab med et lille vindue ud til. Køkkenet er med masser af god skabsplads og der er samtidigt god plads til et køkkenbord til 4-6 personer, der er også udgang direkte fra køkkenet, praktisk om sommeren når der skal grilles derude. Stuen ligger i forbindelse med køkkenet og der er gode muligheder for at lave et stort sammen hængende køkken/ alrum med masser af lys fra de sydvendte vinduer.

1. salen er rummelig med hele 3 børneværelse og et stort gavl soveværelse med skydelåge-skabe ud i skunken. Der er også et pænt lyst toilet og noget disponibel plads på reposet som har flere anvendelsesmuligheder.

Garage og værksted på 57 m2 er muret og delvist isoleret, med eternittag og opført i 1999. I forbindelse med bygningen er der en carport på ca. 26 m2.. Sælger har lavet et vandgenanvendelsessystem, således at regnvandet fra hus og garage opsamles i en stor nedgravet tank, og herefter kan genbruges til havevanding, vindues-, og bilvask. Både økonomisk og miljørigtigt.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.